Søhavenyt nr. 68

 

 

MP900449107[1]Søhavenyt nr. 68

Referat fra bestyrelsesmøde i

Grundejerforeningen Søhaven

den 22. januar 2014 

    

Tilstede: Søren nr. 4, Mette nr. 28, Bjarne nr. 15, Poul nr. 8

Referent: Mette

 

Mødet blev afholdt hos Jonstrup Gl. Købmandsgård.

Siden sidst

·      Trampolin

o Vi har stadig ikke modtaget respons fra firmaet vedr. ødelagt kant. Søren skriver igen til firma i Danmark og herefter til leverandør i Holland.

o Vi skal have støbt nogle sokkelben af beton ned, så vi sikrer, at trampolinen ikke flyver væk ved næste store storm.

·      Ny hjemmeside

o Bestyrelsen har ikke fundet et alternativ til eksisterende hjemmeside, der økonomisk kan svare sig (i forhold til hvor lidt vores hjemmeside bliver brugt). Sagen lukkes indtil videre.

·         NILAN eftersyn

o Tilmelding til NILAN (varmeudveksler) eftersyn udsendes medio februar.

·         Afmærkning af hensyn til snerydning

o Poul har hængt et lille træstykke i hækkene ud for afløbsristene i. Ideen er at man let kan finde afløbsristene når der ligger sne, så man kan grave render til vandet.
Lad venligst træstykket hænge, hvis du finder et i din hæk :0)

o Bestyrelsen vil sætte reflekser op de pæle, der er sat op ved skuret (for at snerydningsfirma kan se, hvor græsset begynder)

o Bestyrelsen vil opsætte et skilt ved søen, hvor der står: "Færdsel på isen forbudt".

·         Generalforsamling

o Forvarsel til generalforsamling den 19, marts 2014 er udsendt rettidigt.
Indkaldelse til generalforsamling udsendes ultimo februar.
Bjarne har desværre valgt at trække sig fra bestyrelsen, så vi behøver nye kræfter.
Vi håber at se så mange som muligt til generalforsamlingen, og at 1-2 medlemmer har lyst til at træde ind i bestyrelsen.

Økonomi

·           Opkrævning

o Der var en lille misforståelse med Nets omkring 1. opkrævnings størrelse. Det betyder, at der blev anvendt 2013 tal. Fejlen bliver udlignet ved 2. opkrævning så årets indbetaling bliver det aftalte beløb.

·           Regnskab

o Regnskab for 2013 er næsten færdigt og klart til revision hos Lotte nr. 16.
Resultater blev som forventet et beskedent overskud på kr. 4.422,87.

o Budget 2014 er næsten færdigt, med forslag til næsten uændret kontingent.
Årets samlede bidrag til grundejerforeningen fordeler sig således:
Kontingent: 1.800 kr., antenneforening: 1.750 kr.,  Grundfond: 2.000 kr. – i alt 5.550 kr.

o Bestyrelsen foreslår til generalforsamlingen, at bidrag til Grundfonden i 2015, hæves til kr. 2.200 – samt i år en ekstraordinær overførsel af 4.000 kr. af overskuddet 2013 til Grundfonden.

o Grundfonden placeres på en 3-årig højrentekonto i Danske Bank (når nedenstående administrative sager er løst).

Indkomne sager

·         Administrative sager

o Grundejerforeningen Søhaven er nu oprettet i Erhvervsregisteret og har fået et rigtigt CVR-nummer (35 50 76 63).
Herudover har vi fået et Medarbejder NemID, som skal bruges alle offentlige steder, samt i forbindelse med Betalingsservice/Nets.
Vi har også fået en Nemkonto (foreninger skal også have en sådan).

·         Fastelavnsfest

o Fastelavnsfest i Søhaven afholdes søndag den 2. marts 2014 kl. 11.00. Indbydelse er udsendt af fastelavnsudvalget.

·         Nabohjælp

o Politiet har igangsat en ny kampagne om NABOHJÆLP og vi modtager i den forbindelse et ny gratis skilt til indkørslen.

Næste møde: Aftales efter generalforsamlingen.

 

 

Download (PDF, 317KB)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *