Søhavenyt nr. 60, november 2011

Referat fra bestyrelsesmøde i

 

Grundejerforeningen Søhaven

 

d. 22. november 2011 +

 

ekstra ordinært møde d. 10. januar 2012

 

Tilstede: Poul nr. 8, Søren nr. 4, Mette nr. 28, Mads nr. 30, Bjarne nr. 15

Referent: Mette

Mødet blevet afholdt hos henholdsvis Mette og Bjarne.

 

Siden sidst

 

Vedligeholdelsesdag Området blev trimmet og søen fik en mindre og billig oprensning. Vores utætte båd blev pakket ind i en presenning og holdt til både søaffald og passagerer :0) og gummibukserne holdt sig tætte. Stor tak til alle der deltog – ikke mindst til Poul og Søren og Bjarne, der sørgede for at søaffaldet efterfølgende blev kørt væk. Også tak til Mads og Søren, der har flyttet båden på plads bag skuret og rengjort presenningen.

 

NILAN Varmepumpeeftersynet Eftersynet blev afviklet med næsten fuld tilslutning og uden de store problemer. Tak til Poul, der som sædvanlig var nøgleforvalter.

 

Maskinparken Græsslåmaskinen (den lille) er stadig defekt. Vi ser på en ny græsslåmaskine til foråret, hvis der er penge til det. Vores sneslynge er kaput. Vi anskaffer en ikke en ny sneslynge, og bruger heller ikke penge på reparation.

 

Trampolin i Søhaven Bestyrelsen har udarbejdet nogle sikkerhedsregler. Der er opsat et foreløbigt skilt. Arbejdet med fastgørelse er afsluttet på vedligeholdelsesdag. Presenning er lagt over trampolinen. Bestyrelsen har forsøgt med en kodelås, men det var ikke så smart, det var for nemt at ændre koden – så trampolinen er pt. ulåst.

 

Plan til bedre sikring af vore huse Grundejerforeningens plan til bedre sikring, må med vores nye erfaringer stadig være nye og bedre låse i dørene, dobbeltlåse og ikke kun vrider indvendigt på glasdøre. Desuden kan man hindre adgang til haven, hvor det er muligt med låst dør i carport og lås på redskabsskuret. Bedre sikring af vinduer mod indbrud kan være metalskinner og ekstra tappe/låse indvendig. Endelig opfordrer bestyrelsen til at anvende NABOHJÆLP, samt registrere ejendele. Søren har modtaget og omdelt Nabohjælps-mærkater og foldere “Beskyt dig mod indbrud”. Mette kontakter Farum nærpoliti for at høre om Operation Mærkning.

 

Nøgle til skuret Poul har sørget for at få lavet en ekstra nøgle.


Økonomi

 

Regnskab/budget 2011 Nøgletal og forventet overskud for 2011 er udsendt af kassereren (se særskilt mail).

 

Opkrævning af kontingentstigning Første indbetaling på 1440 kr. af kontingentet er nu indgået. Den resterende giroopkrævning er nu udsendt af kassereren (se særskilt mail).


Siden sidst

 

Vejreparation Søren har opmålt vores vejnet (da opmåling i tidligere tilbud, virker lidt for voldsomt) Søren har indhentet tilbud fra PANKAS Asfalt, og Bjarne har indhentet et yderligere tilbud fra Colas DK A/S. Endvidere har Søren forhørt sig hos en rådgiver udi asfalt, som bruges af Parcelhusejernes Landsforening, Hartvig Consult, som oplyste, at normal levetid ville være ca. 20 år. En nærmere analyse, opmåling og rådgivning koster 12.500 kr. ekskl. moms. Bestyrelsen har på baggrund af to indhentede tilbud og opmålinger udarbejdet en række forslag til udbedring af vores vejnet. Forslagene behandles på generalforsamlingen.

 

Pladsproblemer på hjemmeside Mads har udbedret pladsproblemer på vores hjemmeside. Billeder lægges herefter i Picasa. Hvis du har nogle billeder, der kan lægges på hjemmesiden, så send dem til Mads (webredaktør), som sørger for at opdatere hjemmesiden.


Årets begivenheder

 

Forårets vedligeholdelsesdag

Endnu ikke blevet fastlagt.

 

Eftersyn på fjernvarmeveksler Flere huse åbenbart har eller har haft problemer med varmen i gulvet fra fjernvarmeveksleren (HS/Tarm). Bestyrelsen vil fremskynde 5-års eftersyn på fjernvarme-veksleren til primo 2012. Søren indhenter tilbud.


Indkomne sager

 

Græsslåning ved Oluf Becks allé Bestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Benny nr. 1, vedrørende vedligeholdelse af fællesarealerne i forbindelse med Olaf Becks Alle. Benny spørger til hvorfor der ikke bliver slået græs mellem diverse Poppel og Kastanjetræer – det ser lidt tilfældigt ud, hvor der slås græs og hvor der ikke slås græs Bjarne har henvendt sig til formanden for den fælles grundejerforening. Formanden svarer, at det ikke er pga. økonomi, men efter aftale med stadsgartneren, at Fl. Andersen undlader at slå græsset omkring træerne. Formanden vil henvende til stadsgartneren og Fl. Andersen for nærmere information. Efterfølgende vil resultatet af mødet med Fl. Andersen blive taget op i forbindelse med førstkommende fællesmøde i 2012 i Den Fælles Grundejerforening i Ryget Skovby

 

Varme En del huse har oplevet problemer med varmen.

Bestyrelsen sørger for at udarbejde en ny vejledning om vores varmeanlæg til vores hjemmeside. Vejledningen udarbejdes med inspiration fra Torben Søemods hjemmeside:

 

http://www.soemod.dk/torben/Sohaven/spar.html.

 

Næste møde: Tirsdag den 28. februar 2011 kl. 19.00 på restaurant Big Due.

 

Download (PDF, 372KB)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *