Referat fra bestyrelsesmøde i
Grundejerforeningen Søhaven
den 27. maj 2009
Tilstede: Poul nr. 8, Wagn-Erik nr. 3, Søren nr. 4, Mette nr. 28
Referent: Mette
Konstituering
Bestyrelsen har konstitueret sig således:
Formand: Wagn-Erik
Kasserer: Søren
Kontakt til fælles grundejerforening: Poul
Sekretær: Mette.
Generalforsamling
Generalforsamling blev afholdt med en hyggelig middag forinden.
Referat er udsendt særskilt.
Opfølgning økonomi
Søren gennemgik vores økonomi. Det ser fint ud.
Poppel Alléen
Wagn-Erik har rykket kommunen for fældning af popler og modtaget besked om, at arbejdet er udskudt til medio juli. Årsagen er, at Naturfredningsforeningen har gjort indsigelse mod fældningen. Denne indsigelse skal behandles i kommunen, der dog ikke regner med at det vil ændre ved beslutningen.
Vedligeholdelsesdag
Forårets vedligeholdelsesdag var meget vellykket – med mange fremmødte og vejrguderne på vores side.
Bestyrelsen vil ved lejlighed gå en runde om søen og finde emner til en rodfræsning.
Til efterårets vedligeholdelsesdag foreslår bestyrelsen, at der indkøbes et nyt træ til erstatning for det visne træ vi fældede i 2008.
Nilan eftersyn. Valg af leverandør
Søren har udført en grunding analyse af 3 potentielle leverandører til kommende Nilan eftersyn. Bestyrelsen valgte firmaet CNS, som Søren efterfølgende kontakter.
Husk at bestyrelsen koordinerer Nilan eftersyn i ulige år – dvs. i år. Særskilt information udsendes i efteråret..
Sommerfest
Husk at sætte kryds i kalenderen til årets højdepunkt: Sommerfesten, som i år afholdes lørdag den 29. august
Eftersyn og udskiftning af fuger.
Som foreslået på generalforsamlingen vil bestyrelsen koordinere, at en fugemand efterser og udskifter fuger. Søren tager kontakt til fugemand og indhenter tilbud, som udsendes til alle beboere.
Næste møde: Mandag den 24. august kl. 20.00 hos Wagn Erik.