Referat fra bestyrelsesmøde i
Grundejerforeningen Søhaven
den 17. september 2008
Tilstede: Poul nr. 8, Wagn-Erik nr. 3, Søren nr. 4 og Mette nr. 28
Referent: Mette
Kloak
Kommunen har smølet med at få sendt deklaration på kloakoverdragelse til tinglysning, men vil gøre det snarest. Bestyrelsen venter tålmodigt på at modtage en kopi af tinglysning (som i øvrigt allerede er betalt).
Regnskab og økonomi
Søren fremlagde regnskab. Regnskabet ser fint ud og forening har pt. et overskud for året på kr. 5.118,-. Dette beløb skal dog dels dække udgifter til vedligeholdelsesdag, samt evt. snerydning.
Sommerfesten holdt sig indenfor budgettet (samlede udgifter på kr. 6.173) selv om vi i år havde udgift til indkøb af telt. Vi håber at teltet kan holde mindst 3 år – der burde derved være penge til hoppeborg de næste par år :0).
Sommerfest
Årets sommerfest var en stor succes – vejret var med os, det nyindkøbte telt var super, bøfferne var møre, skatten blev fundet og boccia-konkurrencen måtte, som traditionen foreskriver, afkortes.
Stor tak til arrangørerne (særligt Steen og Thorsten).
Teltet opbevares pt. i fællesskuret. Bestyrelsen er bange for, at mus vil finde teltet lækkert og vil derfor undersøge mulighed for at få teltet opbevaret på et loft over carport.
Vedligeholdelsesdag
Næste vedligeholdelsesdag er søndag den 5. oktober, særskilt invitation udsendt.
Her vil vi bl.a. fælde det visne træ (vest for søen). Bestyrelsen bestiller efterfølgende en havemand til at rod-fræse roden, samt dele af pilekrattene (som vi beskar på årets første vedligeholdelsesdag).
Sø-oprensning venter til næste år, hvor vi overvejer at leje en container til haveaffald.
Der er en del huller i vejen – Søren indkøber ’kold asfalt’ som vi vil forsøge at reparere hullerne med.
Orientering om digitale signaler
You See (vores kabel tv udbyder) tilbyder at give en orientering om fremtiden inden for tv: Digitale signaler.
Bestyrelsen undersøger om det vil være muligt at invitere YouSee til generalforsamlingen i marts.
Bemærk: Nilan eftersyn er ikke bestyrelsens ansvar i år (vi koordinerer de ulige år).
Poppelsagen
Wagn Erik har kontaktet den fælles grundejerforening vedr. poppelsagen. Foreningen har valgt at stille sig neutral i sagen og vil således ikke rette henvendelse til kommunen.
- Bestyrelsen har derfor besluttet selv at gå videre med sagen – i første omgang til teknisk forvaltning og efterfølgende til borgmesteren om nødvendigt. (se mail fra Wagn Erik)
Fodboldmål
Som I måske har opdaget er vores fodboldmål (næsten) færdigt – der mangler bare et rigtigt net, samt et par underskrifter fra Søhavens fodboldspillere. Stor tak til Søren udførelse og opbevaring.
Næste møde: Torsdag den 22. januar 2009 kl. 19.00 på en r
estaurant udvalgt af Wagn Erik.