Søhavenyt nr. 74

Søhavenyt nr. 74

Referat fra bestyrelsesmøde i

Grundejerforeningen Søhaven

den 1. september 2015

 

 

Tilstede: Søren nr. 4, Mette nr. 28, Jacob nr. 20, Wagn Erik nr. 3, Poul nr. 8

Referent: Mette

 

Mødet blev afholdt hos Poul.

Siden sidst

·         Søhavefest
Der var stor tilslutning til sommerfesten d. 29/8 med rekord mange deltagere (53 børn og voksne).

Petanque turneringen blev afviklet til tiden (det må være en ny tradition) og de rette vindere blev fundet og hyldet.
Der var desværre intet børnearrangement i år – det må vi kompensere for næste år – evt. med hoppeborg eller lignende.
Trods bøf-krise, der i sidste øjeblik blev afværget af Anne og Poul, blev middagen suveræn. Tak for lækre bøffer, pølser og ikke mindst sovs og tilbehør.
Stor tak til festudvalget (Torsten, Steen og Poul). Og tak til
Steen for den fine tale og Ludolf for fremførsel af vittigheder – ingen klager herfra 550px-Smiley2 .

·         Opfølgning på vedligeholdelsesdag
Tak for god tilslutning til vedligeholdelsesdagen. Sikke der blev arbejdet – både før selve dagen og på dagen – og forhåbentligt bliver de aftalte efterarbejder også udført.
Legepladsen har fået træbeskyttelse, fyrretræerne ved parkering øst er blevet fældet og rødder gravet op, buske er blevet trimmet og bede luget. Hvor er her blevet flot.  

 

Søen nåede vi ikke, men den løber jo ingen steder. Bestyrelsen arbejder med en løsning på mekanisk beskæring af plantevæksten i søen, samt en opsamling ved vodtrækning. Beskæringen kræver dog en båd, tømmerflåde eller lignende at støtte sig til eller sidde på under arbejdet.

Løsningen er tidligere forsøgt, dog uden den mekaniske beskæring.

·         Ny sandkasse
Den gamle sandkasse var efterhånden ikke meget værd. Søhavens uopslidelige arbejdsbier (Søren og Poul) har sørget får at bygge en næsten hel ny sandkasse. Tusinde tak for det.

·         Mindre reparationer af vores veje
Søren har inspiceret vores veje og konstateret mindre huller og slidte arealer. Det er muligt, at der er behov for mindre reparationer, som Søren mener, kan klares med mindre udbedringer, som det meget omtalte Jyske firma – fra tidligere generalforsamling – kan udføre. 

Økonomi

·         Regnskab
Økonomien ser fin ud og følger budgettet, dog afventes vinterens vejrlig.

Indkomne sager

·         Nilan- og fjernvarmeeftersyn
Nilan-varmepumpeeftersyn, som foretages hvert andet år, planlægges næste gang gennemført i februar 2016. Tilbud og tilmelding rundsendes senere.

Fjernvarme-eftersyn skal næste gang gennemføres i 2018.

Hvis der er problemer med gulvvarmen efter den stille sommerperiode, kan det skyldes at termostaterne hænger fast. Her er der hjælp at hente på vores hjemmeside.

·         Udendørslamper
Bestyrelsen har tidligere modtaget en henvendelse vedrørende opsætning af nye udendørslamper. Wagn Erik følger op herpå og indhenter evt. tilbud på indkøb, opsætning af henholdsvis udendørslamper og spots.

·         Forslag fra bestyrelsen
Vores fælles bord/bænke-sæt er efterhånden noget slidte, selv om vi løbende har udskiftet de værste brædder. Disse borde er desuden meget tunge at flytte rundt med ved græsslåning.
Bestyrelsen foreslår, at vi løbende udskifter disse borde med nye, lettere og mere vejrbestandige borde og tilhørende bænke. De nye borde/bænke skal samtidigt kunne bruges i teltet ved sommerfesten, da vi mangler ordentlige – men lette rektangulære borde.
Søren kigger efter modeller og tilbud.

·         Nyt fra YouSee

Tidligere var det kun medlemmer/beboere med Mellem-, Fuld- og Bland selv-pakker, som kunne se tv på alle skærme. Nu kan dem med Grundpakken også tage tv-pakken med sig.

YouSee lancerer i dag funktionen Google Chromecast, der gør det let at få tv, film og serier op på den store skærm via smartphone eller tablet. Lanceringen markerer endnu et skridt i YouSees ambition om at være danskernes foretrukne indholdsleverandør med underholdning leveret til alle skærme.


Med den nye Chromecast funktion kan jeres beboere og medlemmer, nu selv bestemme hvad de vil se, hvornår og ikke mindst hvor. Og netop hvor-dimensionen er den, som dagens lancering retter sig mod. Chromecast er den hurtigst sælgende enhed til mediestreaming herhjemme og kan fås for 270 kr. hos f.eks. Elgiganten.

 

 

Næste møde: Tirsdag den 17. november 2015 kl. 20.00 hos Mette.

 

Download (PDF, 406KB)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *